Mit læserbrev 17. july 2007

Fornyelse af Frederikssunds børne- og unge politik ønskes



Leonilda Viera, Jægerspris, skriver: I forbindelse med mit læserbrev i Frederikssund avis den 27. maj 2007 har jeg fået mange tilbagemeldninger fra borgerne og tidligere anssatte i kommunen, om kommunens manglende vijle til at inddrage borgerne i deres egne sager og kommunens klientgørelse af borgerne, hvor borgeren er en "der bliver sagsbehandlet" og ikke en aktiv aktør i sin egen sag. I de tilfælde hvor kommunen møder en borger, der har den samme information som systemet har, og som er i stand til udtrykke sine ønsker og viljer, bliver borgeren mindet om, at vedkommende er ikke er sagsbehandler i egen sag. Borgerne der klager, grundet manglene respons fra kommunens side, få at vide at hvis de lod lad være med at ringe og klage, kunne borgeren blive rigere og lykkeligere.Jeg har før sympatiseret for Ole Finds person, men er nu meget skeptisk overfor hans vedtaget børne- og unge politik.Frederikssunds Kommunens børne- og unge politik er gennemsyret af følgende formuleringer: "kommunen "lægger vægt" på inddragelse, at der skal "tages stilling" til hvordan samarbejde med forældrene, barnet og den unge skal foregå, at der "bør" fokuseres på ressourcer, osv".En børne- og unge politik der er formuleret tvætydigt, der er uklar, uden retningslinier, og som kan fortolkes og administreres uhænsigstmæssigt og i uoverenstemmelse med hensigten i loven. I Frederikssund kommune, er der er behov for en ændring i løsning af de offentlige opgaver, således at borgerne får øget inddragelse, selvbestemmelse og flere valgmuligheder, borgerne skal være aktive medspillere, og være med til at skabe nye betingelser for samspilrelationer.Borgeren og kommunen skal være to ligeværdige partnere med et fælles ansvar, i modsætning til nu, hvor kommunen ser sig som alvidende eksperter, der afgør hvilke midler og metoder, der skal anvendes i hjælpeproccesen, og dermed sætter dagsorden for samarbejdet mellem borgerne og det offentlige.Det er nødvendigt at borgerne står fast i deres selvbestemmelsesret, grundlæggende menneskerettigheder og den enkeltes frihed, ellers vil Frederikssund kommune gøre uhæmmet brug af sin magt og fratager borgerne for ansvar for løsningen af deres egne problemer, og dermed muligheden for at opnå selvhjulpenhed.I det sidste års tid, har vi set nedskæringer på børne-unge området, på daginstitutions området, samt ældreområdet.I forbindelse med disse besparelser, har Frederikssund kommune indført diktatoriske tilstande, hvor forældre bliver umyndiggjort, der påtvinges alle ensrettede regler uden at tage hensyn til den enkeltes behov. Nu har alle forældre i Frederikssund fået dikteret at holde ferie i uge 29 og 30. Det er et alvorligt indgreb i den enkeltes personlige frihed. Tvangsferiepålæg tilgodeser hverken forældres eller børnenes behov, for ingen ønsker at aflevere sit barn i et fremmed miljø i to uger og ingen barn har gavn ved at være i ukendte rammer.Der er sket personale nedskæringer i kommunens institutioner, trods at kommunen taler for styrkelse af den forebyggende indsats. Kommunen beskriver i sin børne- unge politik følgende "En tidlig indsats bygger på at den medarbejder/institution, der ser et problem, har et medansvar for at problemet løses" og at "I trygge rammer skal børnene opleve forløb, der er egnede til at styrke deres selvværd og udvikling af sociale og almene færdigheder, befordrer deres oplevelse og virkelyst og stimulerer deres fantasi og lyst til at lære" samt at "kommunens dagtilbud skal tilbyde et rigt og varieret tilbud", det store gåde er, hvordan skal det lade sig gøre? Man skal være "OleFindsom / meget opfindsomt", for at tro på at de rammerbetingelser kommunen giver daginstitutionerne, kan bidrage til en optimal løsning af den opgave kommunen ønsker pædagogerne skal udføre.Børnene i Frederikssund kommune kan knap komme udenfor for institutionernes legeplads, idet personalet må lave prioriteringer og vælge ture fra og mange oplevelser fra, fordi der mangles hænder.Pædagogernes opgave er ikke kun at yde den basale omsorg, men at støtte den enkeltes barns udvikling og sociale kompetence, styrke børnenes selvværd og selvtillid, være opmærksomt på fejludvikling, lave handleplaner / læreplaner, styrke forældreansvar osv. Manglende personale ressourcer er ikke et incitament for pædagogernes engagement, stabilitet, høj faglig indsats og pædagogiske arbejde. Vi lever i en kommunen uden visioner og som forventer heltemodige indsatser fra pædagogernes side. I min søgen efter et politisk parti, der deler min opfattelse for fælles ansvar og socialt medansvar, fandt jeg frem til det konservative folkeparti, der er et socialt ansvarligt parti, der beskriver i deres holdningsprogram at den personlig frihed og det personlige ansvar skal styrkes. "At de tror ikke på politiske patentløsninger der kan sikre at alle mennesker er lykkelige og rigere, men tror på at en forbedring af velfærssamfundet kræver vilje til fornyelse hos den enkelte borger, i det private sektor og hos den offentlige, samt at denne fornyelse skal ske med udgangspunkt i en samfundsudvikling, hvor respekten for den personlige frihed og den personlig ansvar styrkes og på flere områder genvindes".Så jeg er ikke længere socialdemokratisk sympatisør, jeg er konservativ forkæmper og går politisk aktivt ind for fornyelse i Frederikssunds kommunes børne- og ungepolitik.Publiceret: 17. Juli 2007 05:00