fredag den 24. august 2007

Svar på læserbrev ”badebro til ingen nytte”


Svar på læserbrev ”badebro til ingen nytte”
Kære Martin Jørgensen
Her i kommunen er der mange ting til ingen nytte.
Blandt andet, er der lavet en vej indsnævring i Gerlev by, der skal medvirke til at bilerne ikke kører for stærkt.
Det er bare det, at der hele tiden er nogen, der kører ind i den, til stor skade for indsnævringen og egne biler. Næsten hver uge er der et par håndværkere i Gerlev for at reparere den, og der købes nye pæle hver gang. Sidste gang stoppede jeg, mens der blev repareret og sagde lidt ironisk, at de havde fået et fast job og indtjening. De svarede at de var der for 11. gang!!
Jeg har lige observeret at de bliver nød til at komme igen!
Så hvorfor foreslår du ikke vores borgmester: at finde en anden løsning til Gerlev by, noget som ikke kræver ugentlig vedligeholdelse samt nye materialer hele tiden og beder ham i stedet for om at sende de to håndværkere og lave jeres badebro!
Der må snart være nogen i kommunen, der må bruge deres sunde fornuft og indse at bilisterne overser denne indsnævring og kører ind i dette pga. lysvinkler / bygningsmæssige forhold.
Jeg har set et par ældre par, der kørte meget langsomt og alligevel overså indsnævringen.
Hvis den sunde fornuft ikke træder ind snart, vil denne uhensigtsmæssige indsnævring forårsage en alvorlig ulykke.

torsdag den 23. august 2007

Svar til Mads Bondo Dydensborg: Ansvarlighed for børnene

I landsdækkende medier har der været omtalt en episode i Kulhuse, hvor nogle mindreårige var stærk beruset, børnene overnattede i detentionen for at bagefter blive overgivet til de sociale myndigheder som anbragte en af børnene.
Jeg valgte at at kommentere artiklen" større indsats mod børnedruk" der blev brag i frederikssund Avis den 27. juli 2007.
I mit indlæg ved navnet " politikere prioriter ahá oplevelser frem for forebyggelse for byens børn" gav jeg udtryk for at børnene er et fælles ansvar. Mads Dydensborg blev anmodet efterfølgende om at kommentere mit læserbrev og han svarede det med "at love erstatter ikke forældrenes ansvar" Det affødte igen et svar fra mig til Mads Bondos svar på mit læserbrev.

Mit indlæg og Mads Bondo svar er blevet bragt i Frederikssund Avis weekend, d. 3/8.
Mit svar til Mads Dydensborg læserbrev blev bragt i Frederikssund Avis den 10. august 2007.
Det er dette svar der er indholdet i denne blog.

Ansvarlighed for børnene

Du skriver, at børn først og
fremmest er forældres ansvar,
hvilket jeg også er helt enig i.
Jeg er selv af den opfattelse, at
den enkelte i højere grad skal
tage ansvar for sit eget liv.
Medindflydelse og medansvar
giver den enkelte langt
større tilfredshed end passivitet
og umyndiggørelse.
Men jeg mener også, at der
særligt i forhold til børn og
unge er behov for større fælles
ansvarlighed. F.eks. ved, at
de fællesskaber, hvor børn og
unge færdes, påtager sig et
medansvar for børn og unges
udvikling og trivsel. Helt
grundlæggende slår socialserviceloven
fast, at børn og
unge er et fælles ansvar.
Det betyder, at alle voksne,
politikere, forældre og professionelle
er garanter for, at der
altid fokuseres på børns udvikling
og trivsel. Det offentlige
har et ansvar for at skabe
gode rammer, der fremmer
den enkeltes barn udvikling
og trivsel.
Det sker gennem lovgivning,
planlægning, oplysning, og
især ved udarbejdelse af en
sammenhængende børne- og
unge politik, der sikrer, at forebyggelse
sættes ind tidligst
muligt i barnets liv, samt ved
at tilbyde børn og unge et
trygt og sundt miljø med mulighed
for fysisk udfoldelse.
Du henviser til pressen og
nævner, at kommunen allerede
har været ude og fjerne det
ene barn. Men hvorfor handler
kommunen først nu, når
bålet brænder?
Tilsyneladende har kommunen
ikke foretaget sig noget
før, på trods af at Frederikssund
kommune har kendt til
barnets manglende trivsel i en
længere periode.
Det er her vi taler om forebyggelse
og økonomiske prioriteringer.
Det kan godt
være, at de lokale politikere
ikke udformer loven, men de
kan gøre alt, for at sikre at
kommunen lever op til servicelovens
paragraffer.


Du skriver, at love erstatter
ikke forældrenes ansvar, det
skriver jeg heller ikke nogen
steder, så det vil jeg undlade
at kommentere yderligere.


DEBAT 10. august 2007
weekend
Debat

Frederikssund, den lovløse kommune

Undertegnede har forsøgt de sidste to måneder at etablere kontakt til familieafdelingen Frederikssund kommune for at anmode om at lave den lovpligtige opfølgning jf. servicelovens § 46, stk. 5 (noget som kan værevanskeligt, der kommunen heller ikke har udarbejdet en lovpligtig handleplan) af en iværksat foranstaltning jævnfør § 52 samt videregive en bekymring for et barns trivsel. Servicelovens § 50, stk 7, fastsætter at, når kommunen får en bekymring/henvendelse om et barns trivsel, skal kommunen foretage en undersøgelse jævnfør § 50 som skal være afsluttet senest 4 måneder fra det tidspunktkommunen har modtaget henvendelsen. Uanset om undersøgelsen er afsluttet eller ej, skal kommunalbestyrelsen altid tage stilling til, om der er akut behov for foranstaltninger jævnfør § 52. stk 1. Det er således central at den unge ikke oplever en periode uden relevant hjælp og dermed hans situation forværres. Jeg sidder med den oplevelse af at Ny Frederikssund kommune ikke lever op til nogen som helst love og regler. Der iværksættes foranstaltninger som ikke følges op. Der gives ingen orientering om tidsperspektivet for afklaring /afdækning af en bekymring, Der udarbejdes ingen handleplaner.Sagsbehandler kan ikke træffes, og de ringer heller ikke tilbage til borgerne som lovet, kommunen lider af passivitet og sylter de henvendelserde får. Det mindste borgerne forventer, er at blive ringet op, når dette er sagt.

Undertegnede har forgæves utallige gange forsøgt atetablere kontakt til familieafdelingen, og når der endelig etableres kontakt, oplyses at der en bestemt sagsbehandler tilknyttet den enkelte sag og at der skal rettes kontakt til den pågældende. Vedkommende er altid på kurser, møder og alt andet, og der gives besked om at beskeden gives videre og at sagsbehandleren vil ringe tilbage. Desværre ser det ud, som det er ikke et enkelt tilfælde, og at der er mange andre borgere som går og føler sig magtesløse over kommunens lovløse sagsbehandling.
Kommunen er måske uvidende om det socialretlige hurtighedsprincip, som giver udtryk for at, myndighederne så hurtig som mulig skal afklare, om en person har brug for hjælp, og ligeledes finder frem til den ydelse, der afhjælper den pågældendes problemer bedst mulig. Spørgsmål om hjælp skal behandles så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret tilhjælp, og i så fald hvilken, jævnfør LOR § 3 som sigter her til, at derfølges en god forvaltningsskik, at sager skal behandles inden for en rimelig behandlingstid, at borgeren der har henvendt sig , skal have en underretning, hvis sagen trækker ud, samt årsagen hertil. Ligeledes virker det som forvaltningen ikke er borgervenlig indrettet.Ifølge § 3, stk. 2, skal kommunen fastsætte en frist for, hvor lang tid dermå gå, inden der skal være truffet en afgørelse, der skal således inden for de enkelte sagstyper være fastsat generelle frister, som offentliggøres og fremlægges på biblioteker mv. Hvis den fastsatte frist ikke kan overholdes,skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente enafgørelse. Hvor forefindes Jeres frister?I undertegnedes tilfælde kan borgmesteren måske svare hvornår den pågældende sagsbehandler vil ringe tilbage?, svare breve, hvornår vedkommende vil lave en opfølgning, en handleplan, en ny undersøgelse samten opfølgning af en bekymring?Hvor kan borgerne henvende sig for at bede om hjælp til at komme i kontakt med kommunen? Eller klage på manglende af det samme?

Fælles ansvar for kommunens børn- Mads Dydensborg prioriterer ture til Wusi i Kina frem for forebyggelse for kommunens børn

Jeg kan nu efter tilbagevending fra en udlandsrejse læse i den lokale uges avis den seneste udvikling af børnedruk i Jægerspris. Det gør mig vred at læse, hvor hurtig politikerne er ude og dømme forældrene for den børnedruk, som sker i kommunen. Jeg er også en mor til en 15 årig, der også har deltaget i den fest- og drukkultur, der er her i Jægerspris. Man kan som forældre næsten stå magteløs overfor ens børns deltagelse i disse fester. Forældrene gør meget for at koordinere ”tilsynet” af de unge, for eksempel lade de unge at holde fester i deres eget hjem, under kontrolerede forhold på skift. Ved at tale med børnene om hvordan det er muligt at more sig, uden at drikke sig sanseløs. Hente dem om natten.
Der har været gange, hvor der er blevet holdt fester i diverse strande, blandt andet Kulhuse og Kyndby, og hvor de unge bare er taget af sted uden at får lov. De unge kan ikke spærres i en kælder. Forældrene ligger søvnløse og venter på de unges opkaldt, idet det ikke altid vides hvor de tager hen, trods at de fleste unge er udstyret med mobiltelefoner, og kan fortælle forældrerne hvor de opholder sig.
Jeg synes at politiet og politikerne burde undersøge, hvem sælger de mindreårige spiritus samt sikre sig at lovene omkring salg af spiritus til mindreårige håndhæves.
Hvor er politikernes ansvar? Vi har et fælles ansvar for vores børn.
Nogle politikere har meget travl med at anklage forældre for svigt og forsømmelse, blandt andet Mads Dydensborg. Det er vel det samme politikerene kan anklages for. Hvad med arbejde for at der laves nogle love der virker og kan håndhæves? Hvad med at lave en større indsats for at børn ikke kan skaffe sig spiritus i Frederikssund? Hvad med at indgå i en dialog med forældrene og løse problemerne sammen og lave en koordineret indsats?. Hvad med at ansætte nogle flere støttekontaktpersoner til de børn, der måtte har brug for det? Kommunen har flere måneders ventetid for at en unge får en støttekontaktperson, hvis det ikke er umulig at få en støttekontaktperson. Denne form for forebyggelse, er også blevet udsat for nedskæringer.
Hvad med at lave rekreative områder der fanger de unges interesser?
”Fælles ansvar” er ikke et ord eller mål, der eksisterer i Ny Frederikssunds kommunes børne- og unge politik. Lige nu har den kommunale bestyrelse mere travlt med at planlægge ture til Kina for lade sig inspirere at den den kinesiske ”uddannelsessystem”. Hvad med at først og fremmest løse primære opgaver, som forebyggelse? Jeg jeg særdeles ikke glad for at politikerne skal bruge min skattepenge til ahá oplevelser i Kina, frem for forebyggelse for kommunens børn.
Tag en tur i stedet for til England, hvor I kan lade Jer inspirere af landets love og forebyggende arbejde, hvor dem der sælger eller skaffer alkohol og cigarretter til unge op til 21 år, hæfter personligt og straffes økonomisk for det, ikke med små bøder og advarsler de kan sidde og grine af, men bøder der svarer til flere måneders løn. Her skal de unge kunne legitimere at de er over 21 år for at købe disse varer. Det er noget som virker.
Lad Jer inspirere af landets rekreative områder, hvor der er udfordringer for både familier med børn, unge, og ældre.
Frederikssund kommune har grønne områder hvis eneste formål er at holde loppemarkeder og diverse byfester og cirkus forestillinger, og hvor der kun findes enkelte mørke kedelige klatrestative og nogle gynger, som sjældent bruges.
Hvad med at omdanne en eller to af disse kedelige mørke områder til flotte parker, hvor de unge, kan stå på skattebord, spille tennis, fodbold, hygge sig på små hyggekroge eller omkring en fontæne og m.m og hvor forældrene kan hygge sig med deres små børn i en indhegnet legeplads, der har flere udfordringer end en klatrestativ og en gynge, men også karruseler, borge, gyngedyr, klatrevægge, minigolf og meget mere og hvor der desuden findes et roligt hjørne, hvor andre borgere kan sidde på bænke og nyde blomsternes dufte og måske spille en gang petankè? Et sted hvor de unge er i kontakt med de voksne og hvor de motiveres i at tage hensyn til andre. Desværre vil komunnalbestyrelsen, hellere bruge vores skattepenge til ture i kina. Det har Mads Dydensborg også stemt for.

Om skolelukninger i Frederikssund kommune / Mads Dydensborg slogan er ”bedre kvalitet for færre penge”

Nu er den ”besluttede” skolestrukturforslag sendt til høring hos borgerne. Der har ikke været en åben idéfase, før politikere og embedsmænd kom med et mere detaljeret forslag om en ny skolestruktur samt skolelukninger.
Hvis forældre og skolebestyrelser skulle have haft nogen reel indflydelse på, hvad der skulle ske, så skulle de inddrages før der blev lavet en politisk aftale.
Den politisk aftale er allerede på plads, når forslaget om skolelukninger er sendt ud til den lovpligtige høring hos borgerne. Politikerne har allerede alle argumenterne på plads.
Politikerne har frataget borgere, forældre, personale og skolebestyrelser, i den vestlige del af kommunen, muligheden for at komme med ideer og alternative forslag samt deres eget bud på indhold og struktur i skolerne.
Vedtagelse af en nyt lokalcenter i Sydbyen, der blev behandlet i byrådsmødet den 26. juni 2007. Flertallet i byrådet vedtog den dag, at der skulle bygges et nyt lokalcenter i sydbyen i Frederikssund.
Forslaget var sendt til offentlig høring forinden. Der kom få indsigelser. Politikerne argumenterede for at de skulle varetage det tavse flertals interesser, altså det blev fortolket, at dem der ikke havde indsigelser, var for forslaget.
Politikernes havde mange grunde til at stemme for denne lokalcenter, blandt andet sagde Grethe Olsen, formanden for kultur og fritidsudvalget at dette lokalcenter kunne styrke børnene i at lære at deltage i indkøbet og styrke forældrenes samvær med børnene under denne hyggelige indkøbstur. Altså et godt fritidstilbud for Sydbyens børn og et tiltag der styrker børnenes samvær med deres forældre!
Andre politikere mente at dette lokalcenter gjorde kommunen mere mijløvenlig, grundet flere ville vælge at lade bilen stå og dermed ikke bidrage til højere CO2- udslip i Frederikssund, altså et godt forebyggende tiltag.
Et andet argument var at folk i sydbyen ikke skulle kører langt til at hente deres mælkekartoner!!! Beboerne havde simpelthen ret til at handle lokal!
Det kan undre mig at sydbyens beboere og børn har ret til at have en lokalcenter når den vestlige del af kommunens børn ikke har ret til at have en lokal skole. En lokal skole er drivkraften i det lokale miljø.
Pludselig er der ingen politikere der har noget imod i at CO2- udslip øges i den vestlige del, da ingen vil turde lade deres børn cykle på disse farlige små veje, og derfor vil vælge i stedet for at tage bilen og køre deres børn til skolen.
Er indbyggerne i Ferslev og Skuldelev en andenrangs mennesker ?
Under sidste byrådsmøde den 6. august kunne jeg blandt andet høre politikernes argumenter for hvorfor de små skoler anbefales lukkes:
Nogle politikere bl.a kultur og fritid- samt plan og byudviklingudvalget, syntes at det havde været interessant, hvis de var blevet inddraget i udarbejdelsen af den ny skolestruktur, i stedet for at opvækst og uddannelseudvalget alene fremlage forslaget. Her var svaret fra Mads Dydensborg, at disse udvalg havde haft rige muligheder for at bede om inddragelse, det havde de ikke sørget for, til trods at de vidste, hvad der blev arbejdet med. Det var ingen hemmelighed!! Altså vores politikere sov, og først nu giver de udtryk for, at det ville havde været godt at deres udvalg havde været med!!! de forsøger at vaske deres hænder, og rede eget skind, ved at sige, ”I holdt os udenfor”. Mads har ret, se at vågn op!!! og tag jeres arbejde alvorligt! Politik er mere en fritidsaktivitet.
Andre politikere forsvarer disse lukninger ved at sige at større skoler opnår bedre resultater end de små. Blandt andet Mads Dydensborg, hvis slogan er ”bedre kvalitet for færre penge”. Med udgangspunkt i OECD`s PISA-resultater understøtter Mads Dydensborg sine udtalelser om, at store skoler generelt opnår bedre resultater end små skoler.
Små skoler er gode, ifølge Pisa 03, men som de fleste ved, har den person der har stået bag de undersøgelser, Professor Niels Egelund, kunne gradbøje disse fremkomne resultater, ved at bruge tilpassede data. Niels Egelund har ikke været i stand til at forholde sig til at hans resultater er i modstrid med OECD`s egne statistiske analyser,der påviser at skoler beliggende i mindre byområder giver bedre resultat end gennemsnittet. ”. Niels Egelund kommer også undervejs i samme analyse , frem til den resultat ”at det at være en pige er også en fordel” at piger skulle være bedre end drenge til matematik er i modstrid med alle andre analyser udført på de samme data.
Niels Egelund påstand om at store skoler generelt opnåede bedre resultater end små, kan ikke bruges til noget som helst. Måske kan Mads Dydensborg og andre politikere bruge disse resultater, som påskud for at lukke små skoler. Måske skulle de også skære på antal af matematik timer for pigerne, siden de er så enige med Niels Egelund. Det vil måske også give nogle besparelser. En anden argument fra Mads er at der vil ske en yderligere reduktion at timeantal hvis besparelser ikke gennemføres. En trussel måske?
De konservative forsvarede disse skolelukninger, med den begrundelse at de går ind for at kvaliteten af undervisningen øges og alle børnene får gode forhold. De mener at større antal klasser/spor giver en bedre udnyttelse af de givne faciliteter/faglokaler m.m.samt et større antal klasser/spor giver rent økonomisk fordele, da dette også giver større volumen økonomisk og et deraf følgende større råderum, materielt, pædagogisk, specialfunktionalistisk og personalemæssigt. Ligeldes fordi en øget globalisering er med til at øge efterspørgsel efter meget dygtige færdige uddannede unge.
Som nogle politikere også sagde, er sandheden at skolenedlæggelser drejer sig om skillinger, om at opvækst og uddannelses udvalget er blevet pålagt at spare et antal millioner. De har bare gjort var de blev bedt om og udført et flot arbejde!
Et andet argument der kan komme på tale, bliver det ”tavse flertal”. Her i kommunen varetager politikernes de tavses flertals interesser. Husk det!!
Carsten Cederholm fra socialdemokraterne, gav udtryk for at det var utilfredsstillende at skolestrukturen kun tog udgangspunkt i det fysiske rammer, og at dette ikke skulle være den styrende faktor for skolestrukturen. Ifølge Carsten Cederholm skal det overordnede mål være, at alle børn lærer og arbejder bedst på forskellige måder, og at dette burde være udgangspunktet for at nytænke skolen- og afsættet til at forandre bygninger og indretning, så det støtter godt op om de varierede måder, skolerne har behov for at arbejde på. Skolerne skal kunne vælges efter individuelle behov.
Jeg er helt enig med Carsten om at undervisningsindholdet skal være den styrende faktor, der skal diskuteres pædagogik, kvalitet, og at der skal være plads til forskelligheder, hver skole har sin egen udviklingsproces, hvor inspiration, omfattende brugerdialog og udviklingsarbejde omsættes i en forandret skole.
Jeg er også enig med de konservatives krav om øget kvalitet på undervisning og bedre udnyttelse af ressourcer. Kvaliteten af undervisningen skal være i top.
Men jeg er helt uenig med den måde skolesstrukturen er udarbejdet, uden en dialog med borgerne og med udgangspunkt i de fysiske rammer. Politikerne skal forholde sig til at små skoler er gode investeringer. En lokalskole er den bedste egnsudviklingsstøtte der kan gives, idet skolen er drivkraften i lokalsamfundet. Tilflytterne kommer, fordi børnene har et overskueligt og trygt miljø at vokse op i. Nogle begrænsede undersøgelser og udtalelser af Niels Egelund skal ikke skabe grundlaget for at lukke de små skoler.
Byrådsmedlem Jesper Henriksen, gav udtryk for at man kunne være nervøs om, hvordan det vil gå fritidsinstitutioner og klubberne, velfungerende lokale fritidsklubber skal lukkes.
Disse klubber har nogle faciliteter der ikke kan skabes igen. For eksempel er Femhøjs fritidsklub, helt unik med deres ridemuligheder og udfordrende udendørsarealer. Hvorfor skal alle børn nu have standardiseret klubber, alt skal være så ens. Der er ingen plads til forskelligheder. Hvorfor så meget kassetænkning? Længere afstand til fritidsklubberne og skolerne er dræbende for nærsamfundet.
Vores børn skal til at være i større enheder hele dagen, det kunne tænkes at nogle børn har brug for mindre miljøer og små trygge rammer. Hvor mange vil fravælge de kommunale skoler af denne grund?
I andre dele af landet er borgerne i samarbejde med politikerne kommet til gode og økonomiske fordelagtige løsninger. Det trygge og nære miljø er vigtigt for børnene i den alder. For eksempel, har det lokalsamfund andre steder, arbejdet for andre holdbare løsninger i samarbejde med politikerne, for eksempel kan de små skoler bevares som grundskoler til og med 6. klasse. Så kan de eventuelt have fælles ledelse og fælles skolebestyrelse i et område. Når børnene kommer til 7. klasse, skal de have større faglige og social udfordringer ved at komme på en større overbygningsskole. De findes mange andre modeller.
Måske er ny Frederikssund kommunes problem, at de har valgt at lade sig inspirere af Kina, siden de har valgt Wusi i Kina som ”samarbejdspartner” bl. a. hvad det angår inspiration til uddannelses system. Under deres delegations rejser til Kina, er politikerne og embedsmænd, blevet inspireret og nu indføres Kinesiske tilstande på skoleområdet. Vi er allerede en Kina by på mange andre områder, vi ender med at være det rene Kina.

onsdag den 22. august 2007

Mit læserbrev 17. july 2007

Fornyelse af Frederikssunds børne- og unge politik ønskes



Leonilda Viera, Jægerspris, skriver: I forbindelse med mit læserbrev i Frederikssund avis den 27. maj 2007 har jeg fået mange tilbagemeldninger fra borgerne og tidligere anssatte i kommunen, om kommunens manglende vijle til at inddrage borgerne i deres egne sager og kommunens klientgørelse af borgerne, hvor borgeren er en "der bliver sagsbehandlet" og ikke en aktiv aktør i sin egen sag. I de tilfælde hvor kommunen møder en borger, der har den samme information som systemet har, og som er i stand til udtrykke sine ønsker og viljer, bliver borgeren mindet om, at vedkommende er ikke er sagsbehandler i egen sag. Borgerne der klager, grundet manglene respons fra kommunens side, få at vide at hvis de lod lad være med at ringe og klage, kunne borgeren blive rigere og lykkeligere.Jeg har før sympatiseret for Ole Finds person, men er nu meget skeptisk overfor hans vedtaget børne- og unge politik.Frederikssunds Kommunens børne- og unge politik er gennemsyret af følgende formuleringer: "kommunen "lægger vægt" på inddragelse, at der skal "tages stilling" til hvordan samarbejde med forældrene, barnet og den unge skal foregå, at der "bør" fokuseres på ressourcer, osv".En børne- og unge politik der er formuleret tvætydigt, der er uklar, uden retningslinier, og som kan fortolkes og administreres uhænsigstmæssigt og i uoverenstemmelse med hensigten i loven. I Frederikssund kommune, er der er behov for en ændring i løsning af de offentlige opgaver, således at borgerne får øget inddragelse, selvbestemmelse og flere valgmuligheder, borgerne skal være aktive medspillere, og være med til at skabe nye betingelser for samspilrelationer.Borgeren og kommunen skal være to ligeværdige partnere med et fælles ansvar, i modsætning til nu, hvor kommunen ser sig som alvidende eksperter, der afgør hvilke midler og metoder, der skal anvendes i hjælpeproccesen, og dermed sætter dagsorden for samarbejdet mellem borgerne og det offentlige.Det er nødvendigt at borgerne står fast i deres selvbestemmelsesret, grundlæggende menneskerettigheder og den enkeltes frihed, ellers vil Frederikssund kommune gøre uhæmmet brug af sin magt og fratager borgerne for ansvar for løsningen af deres egne problemer, og dermed muligheden for at opnå selvhjulpenhed.I det sidste års tid, har vi set nedskæringer på børne-unge området, på daginstitutions området, samt ældreområdet.I forbindelse med disse besparelser, har Frederikssund kommune indført diktatoriske tilstande, hvor forældre bliver umyndiggjort, der påtvinges alle ensrettede regler uden at tage hensyn til den enkeltes behov. Nu har alle forældre i Frederikssund fået dikteret at holde ferie i uge 29 og 30. Det er et alvorligt indgreb i den enkeltes personlige frihed. Tvangsferiepålæg tilgodeser hverken forældres eller børnenes behov, for ingen ønsker at aflevere sit barn i et fremmed miljø i to uger og ingen barn har gavn ved at være i ukendte rammer.Der er sket personale nedskæringer i kommunens institutioner, trods at kommunen taler for styrkelse af den forebyggende indsats. Kommunen beskriver i sin børne- unge politik følgende "En tidlig indsats bygger på at den medarbejder/institution, der ser et problem, har et medansvar for at problemet løses" og at "I trygge rammer skal børnene opleve forløb, der er egnede til at styrke deres selvværd og udvikling af sociale og almene færdigheder, befordrer deres oplevelse og virkelyst og stimulerer deres fantasi og lyst til at lære" samt at "kommunens dagtilbud skal tilbyde et rigt og varieret tilbud", det store gåde er, hvordan skal det lade sig gøre? Man skal være "OleFindsom / meget opfindsomt", for at tro på at de rammerbetingelser kommunen giver daginstitutionerne, kan bidrage til en optimal løsning af den opgave kommunen ønsker pædagogerne skal udføre.Børnene i Frederikssund kommune kan knap komme udenfor for institutionernes legeplads, idet personalet må lave prioriteringer og vælge ture fra og mange oplevelser fra, fordi der mangles hænder.Pædagogernes opgave er ikke kun at yde den basale omsorg, men at støtte den enkeltes barns udvikling og sociale kompetence, styrke børnenes selvværd og selvtillid, være opmærksomt på fejludvikling, lave handleplaner / læreplaner, styrke forældreansvar osv. Manglende personale ressourcer er ikke et incitament for pædagogernes engagement, stabilitet, høj faglig indsats og pædagogiske arbejde. Vi lever i en kommunen uden visioner og som forventer heltemodige indsatser fra pædagogernes side. I min søgen efter et politisk parti, der deler min opfattelse for fælles ansvar og socialt medansvar, fandt jeg frem til det konservative folkeparti, der er et socialt ansvarligt parti, der beskriver i deres holdningsprogram at den personlig frihed og det personlige ansvar skal styrkes. "At de tror ikke på politiske patentløsninger der kan sikre at alle mennesker er lykkelige og rigere, men tror på at en forbedring af velfærssamfundet kræver vilje til fornyelse hos den enkelte borger, i det private sektor og hos den offentlige, samt at denne fornyelse skal ske med udgangspunkt i en samfundsudvikling, hvor respekten for den personlige frihed og den personlig ansvar styrkes og på flere områder genvindes".Så jeg er ikke længere socialdemokratisk sympatisør, jeg er konservativ forkæmper og går politisk aktivt ind for fornyelse i Frederikssunds kommunes børne- og ungepolitik.Publiceret: 17. Juli 2007 05:00