Nu er den ”besluttede” skolestrukturforslag sendt til høring hos borgerne. Der har ikke været en åben idéfase, før politikere og embedsmænd kom med et mere detaljeret forslag om en ny skolestruktur samt skolelukninger.
Hvis forældre og skolebestyrelser skulle have haft nogen reel indflydelse på, hvad der skulle ske, så skulle de inddrages før der blev lavet en politisk aftale.
Den politisk aftale er allerede på plads, når forslaget om skolelukninger er sendt ud til den lovpligtige høring hos borgerne. Politikerne har allerede alle argumenterne på plads.
Politikerne har frataget borgere, forældre, personale og skolebestyrelser, i den vestlige del af kommunen, muligheden for at komme med ideer og alternative forslag samt deres eget bud på indhold og struktur i skolerne.
Vedtagelse af en nyt lokalcenter i Sydbyen, der blev behandlet i byrådsmødet den 26. juni 2007. Flertallet i byrådet vedtog den dag, at der skulle bygges et nyt lokalcenter i sydbyen i Frederikssund.
Forslaget var sendt til offentlig høring forinden. Der kom få indsigelser. Politikerne argumenterede for at de skulle varetage det tavse flertals interesser, altså det blev fortolket, at dem der ikke havde indsigelser, var for forslaget.
Politikernes havde mange grunde til at stemme for denne lokalcenter, blandt andet sagde Grethe Olsen, formanden for kultur og fritidsudvalget at dette lokalcenter kunne styrke børnene i at lære at deltage i indkøbet og styrke forældrenes samvær med børnene under denne hyggelige indkøbstur. Altså et godt fritidstilbud for Sydbyens børn og et tiltag der styrker børnenes samvær med deres forældre!
Andre politikere mente at dette lokalcenter gjorde kommunen mere mijløvenlig, grundet flere ville vælge at lade bilen stå og dermed ikke bidrage til højere CO2- udslip i Frederikssund, altså et godt forebyggende tiltag.
Et andet argument var at folk i sydbyen ikke skulle kører langt til at hente deres mælkekartoner!!! Beboerne havde simpelthen ret til at handle lokal!
Det kan undre mig at sydbyens beboere og børn har ret til at have en lokalcenter når den vestlige del af kommunens børn ikke har ret til at have en lokal skole. En lokal skole er drivkraften i det lokale miljø.
Pludselig er der ingen politikere der har noget imod i at CO2- udslip øges i den vestlige del, da ingen vil turde lade deres børn cykle på disse farlige små veje, og derfor vil vælge i stedet for at tage bilen og køre deres børn til skolen.
Er indbyggerne i Ferslev og Skuldelev en andenrangs mennesker ?
Under sidste byrådsmøde den 6. august kunne jeg blandt andet høre politikernes argumenter for hvorfor de små skoler anbefales lukkes:
Nogle politikere bl.a kultur og fritid- samt plan og byudviklingudvalget, syntes at det havde været interessant, hvis de var blevet inddraget i udarbejdelsen af den ny skolestruktur, i stedet for at opvækst og uddannelseudvalget alene fremlage forslaget. Her var svaret fra Mads Dydensborg, at disse udvalg havde haft rige muligheder for at bede om inddragelse, det havde de ikke sørget for, til trods at de vidste, hvad der blev arbejdet med. Det var ingen hemmelighed!! Altså vores politikere sov, og først nu giver de udtryk for, at det ville havde været godt at deres udvalg havde været med!!! de forsøger at vaske deres hænder, og rede eget skind, ved at sige, ”I holdt os udenfor”. Mads har ret, se at vågn op!!! og tag jeres arbejde alvorligt! Politik er mere en fritidsaktivitet.
Andre politikere forsvarer disse lukninger ved at sige at større skoler opnår bedre resultater end de små. Blandt andet Mads Dydensborg, hvis slogan er ”bedre kvalitet for færre penge”. Med udgangspunkt i OECD`s PISA-resultater understøtter Mads Dydensborg sine udtalelser om, at store skoler generelt opnår bedre resultater end små skoler.
Små skoler er gode, ifølge Pisa 03, men som de fleste ved, har den person der har stået bag de undersøgelser, Professor Niels Egelund, kunne gradbøje disse fremkomne resultater, ved at bruge tilpassede data. Niels Egelund har ikke været i stand til at forholde sig til at hans resultater er i modstrid med OECD`s egne statistiske analyser,der påviser at skoler beliggende i mindre byområder giver bedre resultat end gennemsnittet. ”. Niels Egelund kommer også undervejs i samme analyse , frem til den resultat ”at det at være en pige er også en fordel” at piger skulle være bedre end drenge til matematik er i modstrid med alle andre analyser udført på de samme data.
Niels Egelund påstand om at store skoler generelt opnåede bedre resultater end små, kan ikke bruges til noget som helst. Måske kan Mads Dydensborg og andre politikere bruge disse resultater, som påskud for at lukke små skoler. Måske skulle de også skære på antal af matematik timer for pigerne, siden de er så enige med Niels Egelund. Det vil måske også give nogle besparelser. En anden argument fra Mads er at der vil ske en yderligere reduktion at timeantal hvis besparelser ikke gennemføres. En trussel måske?
De konservative forsvarede disse skolelukninger, med den begrundelse at de går ind for at kvaliteten af undervisningen øges og alle børnene får gode forhold. De mener at større antal klasser/spor giver en bedre udnyttelse af de givne faciliteter/faglokaler m.m.samt et større antal klasser/spor giver rent økonomisk fordele, da dette også giver større volumen økonomisk og et deraf følgende større råderum, materielt, pædagogisk, specialfunktionalistisk og personalemæssigt. Ligeldes fordi en øget globalisering er med til at øge efterspørgsel efter meget dygtige færdige uddannede unge.
Som nogle politikere også sagde, er sandheden at skolenedlæggelser drejer sig om skillinger, om at opvækst og uddannelses udvalget er blevet pålagt at spare et antal millioner. De har bare gjort var de blev bedt om og udført et flot arbejde!
Et andet argument der kan komme på tale, bliver det ”tavse flertal”. Her i kommunen varetager politikernes de tavses flertals interesser. Husk det!!
Carsten Cederholm fra socialdemokraterne, gav udtryk for at det var utilfredsstillende at skolestrukturen kun tog udgangspunkt i det fysiske rammer, og at dette ikke skulle være den styrende faktor for skolestrukturen. Ifølge Carsten Cederholm skal det overordnede mål være, at alle børn lærer og arbejder bedst på forskellige måder, og at dette burde være udgangspunktet for at nytænke skolen- og afsættet til at forandre bygninger og indretning, så det støtter godt op om de varierede måder, skolerne har behov for at arbejde på. Skolerne skal kunne vælges efter individuelle behov.
Jeg er helt enig med Carsten om at undervisningsindholdet skal være den styrende faktor, der skal diskuteres pædagogik, kvalitet, og at der skal være plads til forskelligheder, hver skole har sin egen udviklingsproces, hvor inspiration, omfattende brugerdialog og udviklingsarbejde omsættes i en forandret skole.
Jeg er også enig med de konservatives krav om øget kvalitet på undervisning og bedre udnyttelse af ressourcer. Kvaliteten af undervisningen skal være i top.
Men jeg er helt uenig med den måde skolesstrukturen er udarbejdet, uden en dialog med borgerne og med udgangspunkt i de fysiske rammer. Politikerne skal forholde sig til at små skoler er gode investeringer. En lokalskole er den bedste egnsudviklingsstøtte der kan gives, idet skolen er drivkraften i lokalsamfundet. Tilflytterne kommer, fordi børnene har et overskueligt og trygt miljø at vokse op i. Nogle begrænsede undersøgelser og udtalelser af Niels Egelund skal ikke skabe grundlaget for at lukke de små skoler.
Byrådsmedlem Jesper Henriksen, gav udtryk for at man kunne være nervøs om, hvordan det vil gå fritidsinstitutioner og klubberne, velfungerende lokale fritidsklubber skal lukkes.
Disse klubber har nogle faciliteter der ikke kan skabes igen. For eksempel er Femhøjs fritidsklub, helt unik med deres ridemuligheder og udfordrende udendørsarealer. Hvorfor skal alle børn nu have standardiseret klubber, alt skal være så ens. Der er ingen plads til forskelligheder. Hvorfor så meget kassetænkning? Længere afstand til fritidsklubberne og skolerne er dræbende for nærsamfundet.
Vores børn skal til at være i større enheder hele dagen, det kunne tænkes at nogle børn har brug for mindre miljøer og små trygge rammer. Hvor mange vil fravælge de kommunale skoler af denne grund?
I andre dele af landet er borgerne i samarbejde med politikerne kommet til gode og økonomiske fordelagtige løsninger. Det trygge og nære miljø er vigtigt for børnene i den alder. For eksempel, har det lokalsamfund andre steder, arbejdet for andre holdbare løsninger i samarbejde med politikerne, for eksempel kan de små skoler bevares som grundskoler til og med 6. klasse. Så kan de eventuelt have fælles ledelse og fælles skolebestyrelse i et område. Når børnene kommer til 7. klasse, skal de have større faglige og social udfordringer ved at komme på en større overbygningsskole. De findes mange andre modeller.
Måske er ny Frederikssund kommunes problem, at de har valgt at lade sig inspirere af Kina, siden de har valgt Wusi i Kina som ”samarbejdspartner” bl. a. hvad det angår inspiration til uddannelses system. Under deres delegations rejser til Kina, er politikerne og embedsmænd, blevet inspireret og nu indføres Kinesiske tilstande på skoleområdet. Vi er allerede en Kina by på mange andre områder, vi ender med at være det rene Kina.
